I de åbne landskaber på Fyn gemmer sig utallige historier, som kun de ældre kender til. Gennem vores arbejde med dokumentarfotografi har vi besøgt markerne omkring Odense og Svendborg for at indsamle fortællinger fra dem, der har tilbragt årtier med at dyrke jorden.
En af de mest mindeværdige møder var med Hans, en 82-årig mand fra en lille gård nær Faaborg. Han fortalte om, hvordan markerne ændrede sig efter krigen, og hvordan traditionerne med høstfester stadig lever i mindet. Hans hænder, ru af årtiers arbejde, fortalte deres egen historie, da vi fotograferede ham under den gyldne sol.
Interviews der bringer fortiden til live
Vi har prioriteret at lade stemmerne fra lokalsamfundene tale. I stedet for blot at tage billeder har vi lyttet til personlige anekdoter om tabte gårde, ændrede klimaer og fællesskabet omkring markarbejdet. Mange ældre kvinder delte historier om at hjælpe til i markerne som børn, mens mændene huskede de tunge plove trukket af heste.
Fotografiske øjeblikke
Hver session starter med respekt for de ældres tid. Vi bruger naturligt lys til at fange ægte øjeblikke, uden at forstyrre den daglige rytme. Et billede af en gammel lade ved solnedgang kan sige mere end tusind ord om forandringens gang.
Marken er mit liv. Den har givet mig alt, men også taget noget fra mig, sagde en kvinde under et interview.
Disse fortællinger viser, hvordan Fyns landbrug har udviklet sig fra traditionelle metoder til moderne praksis, men med respekt for rødderne. Vi har også mødt yngre generationer, der nu overtager, inspireret af de gamle historier.
Lokalsamfundenes styrke
Gennem vores dokumentarer håber vi at bevare disse stemmer. Fællesskabet på Fyn er stærkt, og de personlige historier binder generationer sammen. Fra fælles måltider i marken til sorg over tabte afgrøder er det alt sammen del af en større fortælling.
Vi fortsætter med at udforske nye områder og møde flere mennesker. Hver tur til markerne minder os om vigtigheden af at dokumentere det, der ellers kunne gå tabt.
Afslutningsvis er det tydeligt, at Fyns marker ikke blot er jord, men levende arkiver af menneskeliv og erfaringer.